PERSPEKTIV PÅ NATURFAG

04.11.2018

For ungdomsuddannelser

Tag dine elever med i Steno Museets to nye spændende udstillinger og lad dem opleve naturvidenskabens nære sammenhæng med den enkelte og samfundet.

I ”Videnskab er lidenskab – om forskerliv og kogte krabber” møder man den enkelte forsker, og der stilles skarpt på forskerlivet fortalt gennem temaerne Nysgerrighed, Eksperiment, Konkurrence og samarbejde, Anerkendelse og Hvorfor forskning? Oplev vores unikke hjerteakvarium og få perspektiv på arbejdet med udvikling af hjerteklapper, arbejdet med forsøgsdyr, nannorobotter, HPV debat og meget mere.

Udstillingen Det nysgerrige menneske – på opdagelse i en usynlig verden beskæftiger sig med viden, redskaber og dilemmaer afledt af udforskningen af atomet. Kom tæt på spor af partikler i museets nye tågekammer, oplev bl.a. vores stykke af CERN og koblingen til den medicinske fysik i vores lille protonterapi afsnit.

Udstillingerne taler lige ind i fag som Fysik, kemi, biologi, bioteknologi, teknologihistorie og samfundsfag.

Vær opmærksom på, at formidling på Steno Museet og i Væksthusene er gratis, hvis det kombineres med besøg på et institut under ST.

Yderligere information