Nye materialer til hjemme på skolen

Familie i 1920'erne

Af Den Gamle By - 24.06.2024

Om Genforeningen og kartofler - et forløb til folkeskolen og gymnasiet.

I øjeblikket rydder vi op i vores undervisningsforløb for at løfte kvaliteten af vores tilbud. Det betyder, at vi laver nogle af vores forløb om, så det i stedet bliver muligt at hente dem som gratis undervisningsmaterialer til afvikling hjemme på skolen. Vi har flere nye materialer på vej, der spænder fra indskolingen til gymnasiet.

Det første forløb i rækken, er ”Genforeningen”. Forløbet henvender sig til 8.-10. klasse, og indeholder et introduktionsforløb om genforeningen med tilhørende PowerPoint og tidslinje. Derudover indeholder det et rollespil med tilhørende familiebeskrivelser, hvor eleverne skal sætte sig ind i livet for en borger i grænselandet. Forløbet afsluttes med en afstemning om Sønderjyllands tilhørsforhold. Til videre arbejde, findes der i materialet links og forslag til yderligere litteratur.  

Hold øje med vores hjemmeside, hvor også et madkundskabsmateriale om kartoflen er lige på trapperne.