Kære Krop Svære Krop til 6. klasse

Tegning af piger

Af Science Museerne - Steno Museet - 15.06.2023

Nu kan du også booke et Kære Krop forløb til 6. klasse. Her har vi bl.a. fokus på den naturlige krops udvikling, sociale medier og hvad der er det bedste, og det mest udfordrende, ved at være i det online univers.

Eleverne går på opdagelse i udstillingen og sammen med formidleren får de bl.a. talt om den naturlige krops forandring i puberteten, om kropsidealer og følelser om kroppen. Første halvdel rundes af med en anonym, analog afstemning om, hvordan eleverne har det med bad efter idræt.

I anden del af forløbet er der fokus på sociale medier. Eleverne laver en fælles tegneøvelse, der handler om, hvad de viser og ikke viser på sociale medier og herved skabes dialog og refleksion om kropsopfattelse og den naturlige krops udvikling samt perspektiv på begrebet kropsidealer.

Yderligere information