Udstilling af Julian Schnabel på ARoS

27.10.2018

Udforsk abstrakte universer af den amerikanske maler og filminstruktør Julian Schnabel (1951)

Særudstillingen Julian Schnabel – Aktion Paintings 1985-2017 er en oplagt mulighed for at se samtidskunst i verdensklasse og giver et spændende indblik ind i en nulevende amerikansk malers abstrakte fortællinger. Et møde med Schnabel er et møde med store formater: Ikke alene måler hans malerier 7 x 7 meter, men de er også de største malerier, der nogen side har været udstillet på ARoS. Museet tilbyder gratis ARTiFAKTi inspirationsmateriale, som kan hentes fra museets hjemmeside, og som dels introducerer til Julians kunstneriske virke samt kommer med forslag til et perspektiverende arbejde med hans kunst samt en mulig metode til at få taget hul på hans abstrakte univers. Omvisning i udstillingen kan bestilles via vol [at] aros [dot] dk

Primo Januar vil det desuden også være muligt at vælge Julian Schnabel som tema for en Studiopakke, der kobler udstillingsbesøget sammen med relevante kreative udfordringer.

Målgruppe for ARoS Studiopakke: Grundskole og ungdomsuddannelse

Udstillingen kan opleves 12.oktober 2018 - 3.marts 2019

 

 

Yderligere information