Gratis filmworkshop på Kvindemuseet

10.09.2017

Lav din egen Danmarkshistorie! Tilmeld din klasse i den landsdækkende filmkonkurrence, hvor eleverne kan komme med deres bud på Danmarkshistorien.

Konkurrencen lægger op til et tværfagligt samarbejde i fagene dansk og historie, men kan også fungere i det ene fag.

Kvindemuseet udbyder i september et gratis undervisningsforløb samt efterfølgende filmworkshop for deltagende klasser, hvor eleverne kan blive inspireret til at lave film om Danmarkshistorien. Der udbydes et begrænset antal pladser, og det er først-til-mølle.

Målgruppe: Mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser,

Er du interesseret i at høre mere om eller booke workshoppen, så skriv til Anna Svenning (undervisningsansvarlig på Kvindemuseet) på as [at] kvindemuseet [dot] dk.
Tilmeldingsfrist er 30. september, og filmene skal afleveres til konkurrencen 9. oktober.