Spiselig model af Aarhus

27.08.2017

Kom og se Song Dong bygge spiselig model af Aarhus! Den kinesiske verdenskunstner Song Dong er ved at installere sin udstilling Collaborations i Kunsthal Aarhus. Udstillingen rummer bl.a. værket 'Eating the City' bestående af 75.000 småkager og vafler formet som en model af Aarhus. Song Dong inviterer alle til at komme og se på i dagene 26.–31. august i åbningstiden.

Udstillingen åbner 1. september kl. 17, hvor Song Dong åbner gildet og inviterer alle byens borgere til at spise værket.

Aarhus Festuge i Café Kunsthal 25. august– 3. september Under Aarhus Festuge tilbyder caféen landgangsbrød, brød med arabisk dyp, Tigerbrownie-issandwich, kardemommekaffe og myntete.

Udstillingen er støttet af Nordea-fonden, Aarhus 2017, Statens Kunstfond & Oda og Hans Svenningsen Fond. Eating the City er også støttet af Tylstrup Kager & Frima Vafler.

Yderligere information