Køn i Romantikken og Det Moderne Gennembrud

10.08.2017

Kvindemuseet har nyudviklet det populære undervisningsforløb 'Gid jeg var en mand!'. Det er for udskoling og ungdomsuddannelser.

Hvordan føles det at have korset på? Kan du flirte med en vifte? Hvad signalerer du, når du tager den høje sorte hat på? Hvor let er det egentligt at brodere? Og kan du skrive sirligt med pen og blæk?

Kvindemuseet har nyudviklet det populære undervisningsforløb Gid jeg var en mand! Om køn i Romantikken og Det Moderne Gennembrud så der er endnu flere hands-on-genstande og gøre-øvelser, der lader eleverne komme helt ind under huden på 1800-tallets borgerskab.

Forløbet kan knyttes til en litteraturhistorisk læsning i dansk eller perioden 1800-tallet i historie.

Yderligere information