Lærerkursus på Aarhus Teater - 'Snedronningen'
Kurset omfatter oplæg, workshop, let forplejning og teaterbillet til 'Snedronningen'.
Til 'Snedronningen' laver vi desuden et undervisningsmateriale til både indskolingen og mellemtrinnet. Materialet indeholder forslag til, hvordan der kan arbejdes med en teaterforestilling i undervisningen; både som dramatisk udtryksform og gennem arbejdet med forestillingens tematik.
På kursusdagen præsenterer vi blandt andet materialet og arbejder praktisk og konkret med, hvordan det kan bruges i klassen. Du får med andre ord konkrete redskaber til, hvordan du kan anvende Snedronningen – og teaterforestillinger generelt – på en spændende og relevant måde i navnligt i dansk og drama.
Det er ikke en forudsætning for deltagelse i kurset, at du har set, eller skal se, Snedronningen med din klasse.
Kurset er særligt relevant for lærere i indskolingen og mellemtrinnet, der ønsker at arbejde med teater og dramapædagogik i dansk og drama.
Kurset henvender sig også til lærere, der ønsker inspiration til, at bruge teater i undervisningen - mere generelt.