Engineering Day i uge 45

25.09.2017

Skal dine elever prøve kræfter med at løse praktiske problemer? Det kan de ved den helt nye Engineering Day, hvor eleverne med deres naturfaglige viden og gennem naturfaglige undersøgelser selv skal udvikle og teste praktiske løsninger på praktiske problemer.

Engineering Day kan foregå lokalt på din skole, hvor dine elever kan arbejde med en af to engineering-opgaver, som er lavet til mellemtrinnet og udskolingen.

Engineering Day foregår også på sciencecentre og ingeniøruddannelser, hvor I kan deltage klassevis, og hvor dine elever kan arbejde med praktiske løsninger på helt konkrete problemstillinger udviklet af sciencecentre og ingeniøruddannelser.

Dato: Engineering Day 2017 foregår på hverdage i uge 45, dvs. fra den 6. til og med den 10. november 2017. 

Sted: Engineering Day foregår lokalt på din egen skole, hvor I arbejder med en af de centralt stillede opgaver. Sciencecentre og ingeniøruddannelser afholder Engineering Day med hver deres særligt tilrettelagte opgave.

Målgruppe: Elever fra 4. til 9. klassetrin

Tidsforbrug: 3 timer med mulighed for at forlænge

Pris: Det er gratis at deltage

Engineering Day er en del af projektet Engineering i skolen, der har som formål bl.a. at bringe engineering ind i naturfagsundervisningen i grundskolen og skabe større interesse for naturfag og teknologi.

Yderligere information