Årets tema er 2. verdenskrig

15.08.2018

I skoleåret 2018-19 vender Salaam Filmfestival traditionen tro tilbage til Aarhus med film om nutidens brændende temaer så som flygtninge, FGM - kvindelig omskæring, genopdragelsesrejser, radikaliserede unge i mellemøstlige krige og social dumping. Et særligt tema i år er 2. Verdenskrig med hele tre film for de ældre

Salaam Film & Dialog er et filmtilbud til skoler, ungdomsuddannelser og voksne, der stiller skarpt på kulturmødet og det globale ansvar, både i det moderne, flerkulturelle samfund i Danmark og i den globale sammenhæng. Salaam betyder fred i store dele af verden. Der bliver dog også tid til festlig musik og sprudlede farver i forrygende tegnefilm. Øst for Paradis og Godsbanen huser aktiviteterne. Booking: Se www.salaam.dk.

Med Salaam Skole har skoler i Aarhus mulighed for at booke vores events ude på skolerne. Se http://www.salaam.dk/salaam-skole-i-hele-landet/ for oplysninger om mulige film og aktiviteter.

Der er et begrænset antal arrangementer i udbud, så vær først til mølle. Skriv til skole [at] salaam [dot] dk.

Lad eleverne udveksle med Salaams altid veloplagte oplægsholdere med egne erfaringer indenfor filmenes tematikker. Der er film, oplæg og samtale til alle skolens klassetrin.