GenZ - ENDGAME
Beskrivelse
Hudløs, smuk og hårdtslående musikforestilling om en generation, der bærer fremtiden på skuldrene, og som har ondt i sjælen.
Tag med ind i et drømmende generationsfælleskab i Aarhus Teaters nye originale musikforestilling. Her kaster vi lys over Generation Z og deres komplekse samtid. Vi zoomer ind på generationens drømme og længsler, idealisme og kamp for en bedre verden, men også den angst, mistrivsel og håbløshed, som følger med.
Generation Z’erne er født i årene 1996-2012. De er digitalt indfødte og har aldrig kendt en verden uden internet. De er vokset op i en tid, hvor man stadig troede, at alting herfra kun ville blive bedre. Økonomien ville boome, og nu skulle de vestlige demokratiske idealer rulles ud til resten af verden.
Men siden har verden ændret sig og er blevet anderledes usammenhængende, kaotisk og kompleks. Krige, klimaangst, trivselskriser, finansielle sammenbrud og covid-19 har sat sig i identiteten. Generation Z er fremtidens generation, og de kæmper for at bevare troen på, at verden kan blive et bedre og mere rummeligt sted. Men også med at finde sig selv og deres eget individuelle ståsted. I forestillingen ledsages deres tanker og verdenssyn af et musikalsk lydspor med sange af tidens største artister.
GenZ ENDGAME skrives og instrueres af Aarhus Teaters huskunstner Sigrid Johannesen med et musikalsk univers beamet op af huskunstner Marie Koldkjær Højlund og lyddesigner Aki Bech. I en legende scenografi, udtænkt af Laura Løwe, får du scenisk dynamit for alle pengene. Sammen med skuespillere fra Aarhus Teaters ensemble og dansere fra Holstebro Dansekompagni kan du opleve rapperen Yakuza, der i 2022 optrådte på Roskilde Festival og især er kendt for smasheren Di$neyland.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med Holstebro dansekompagni
Aktiviteter
Udover at se forestillingen kan du bestille et teaterværksted og på den måde tænke det ind i din kommende årsplanlægning.
Et teaterværksted kan enten benyttes før eller efter I har været i teateret sammen. Vi tilbyder nemlig både vores værksteder som forberedelse til teateroplevelsen, eller som refleksion/efterbearbejdelse.
I begge tilfælde arbejdes der kropsligt med forestillingens temaer og æstetiske greb.
Formål
- De studerende stifter bekendtskab med nyskrevet dramatik
- De studerende kan diskutere og perspektivere til egen livsverden
Praktisk information
Se flere detaljer
Bestiller du billetter til studerende eller unge under 25 år, kan du købe billetter til kun 95 kr. via mail billet@aarhusteater.dk
Et teaterværksted kan tilkøbes for 1000 kr. pr. klasse
Skoler uden for Aarhus Kommune: 2000 kr.
Forestillingen spiller 5. -21. december + 6. - 25. januar
Se flere detaljer
Forestillingen varer ca. 2 timer
Et teaterværksted varer 3 timer
Tilmelding
Bestiller du billetter til studerende eller unge under 25 år, kan du købe billetter til kun 95 kr. via mail billet@aarhusteater.dk
Et teaterværksted kan tilkøbes for 1000 kr. pr. klasse
Skoler uden for Aarhus Kommune: 2000 kr.
Bestilling af billetter til 95 kr. skal ske via mail: billet@aarhusteater.dk
Bestilling af teaterværksted skal ske via mail: atl@aarhusteater.dk