Ny efteruddannelse i Anvendt Scenekunst
Efteruddannelsen består af modulerne ”Dramapædagogik” og ”Scenekunst for børn og unge”. Modulerne er en del af VIAs pædagogiske diplomuddannelse – de kan også tages som selvstændige moduler.
På Anvendt scenekunst bliver du klædt på til at anvende æstetiske læreprocesser, drama og scenekunst i mange faglige sammenhænge, fx i skolen, på et museum eller i sociale projekter.
Du beskæftiger dig med sammenhængen mellem kunst, teater og pædagogik, og du lærer i praksis, hvordan æstetiske læreprocesser, drama og scenekunst kan bruges aktivt til at give børn, unge og voksne viden, erkendelser og mulighed for at udtrykke erfaringer og oplevelser.
VIA står for den teoretiske del af forløbet, mens deltagerne blandt andet lærer at planlægge og gennemføre dramapædagogiske forløb i praksis. Undervisningens her udføres af AT Lærings teaterpædagogiske undervisere. Hvert modul er på 10 ECTS points.