VILD lærerworkshop – Kreativ skrivning
Nuværende og tidligere elever på Aarhus Billed- og Medieskoles forfatterhold for børn og unge har skrevet litterære tekster til publikationen VILD, som udkom i sommeren 2024.
På lærerworkshoppen viser vi, hvordan vi i praksis har arbejdet med temaet VILD, og vi afprøver nogle af de skriveøvelser, vi har benyttet os af – øvelser I kan tage med til jeres elever. Vi dykker også ned i de enkelte tekster og vil desuden komme med forslag til, hvordan de nemt kan bruges i en danskfaglig kontekst, hvor der bl.a. kan perspektiveres til samfundsmæssige aspekter.
På workshoppen kan I blive klogere på, hvordan I kan bruge bogen i jeres konkrete undervisning. Publikationen er fuld af sjove, relaterbare og tankevækkende tekster, som I kan benytte til at få en snak om, hvad der føles vildt for lige netop jeres elever. I får naturligvis et eksemplar af bogen med jer hjem.