Gratis

Spil musik sammen på blæs og slagtøj

Beskrivelse

Sammenspil i et orkester giver en stærk oplevelse af både fællesskab og mestring.
Derfor vil Aarhus Garden gerne udbrede kendskabet til sammenspil på trommer og blæs til børn og unge og vise dem, hvor fedt det er at spille musik sammen med andre og blive dygtig på et instrument.

Vi tilbyder besøg/forløb i grundskolen af vores musikalske instruktør Thomas Ingemann og 2-3 børn/unge, der spiller i Aarhus Garden:

  • Et kort besøg (ca. 60 min.) giver eleverne en oplevelse af, at de hurtigt kan komme i gang med at spille sammen med andre på instrumenter, som de ikke kender i forvejen. Eleverne bliver introduceret til blæseinstrumenter (messing og træblæs) og slagtøj, som vi medbringer og kan efter 60 min. spille et simpelt sammenspilsnummer på instrumenterne.
  • Et længere forløb (fx ugentlige besøg af 60 min. over 4-6 uger), hvor eleverne bliver mere fortrolige med instrumenterne og udforsker forskellige måder at spille sammen med andre på. Der vil evt. være mulighed for, at elever kan låne instrumenter at øve sig på hjemme.  

Kan foregå hos jer – eller i vores lokaler hos Fjordgade forenings- og fritidshus i Aarhus C.

Vi håber, besøget/forløbet vil gøre flere børn og unge interesserede i at spille musik sammen med andre – enten hos os i Aarhus Garden eller i andre orkestre og sammenhænge.

Formål

  • eleverne får viden om forskellige instrumenter/instrumentgrupper
  • eleverne bliver introduceret til at spille på et instrument
  • eleverne prøver kræfter med at spille musik musik sammen
  • eleverne opnår kendskab til musik/orkester som fritidsinteresse
Tilmelding

Kontakt Aarhus Gardens formand, Signe Dahl Iversen – så aftaler vi sammen rammerne for besøg/forløb.

Tlf.nr. 72286064