DRØM DRØM DRØM

Beskrivelse

I forestillingen DRØM DRØM DRØM undersøges drømmens væsen og værd. Der spørges til, hvad de unge drømmer om. De unge bliver taget på ordet - forestillingen lader deres drømme blive til virkelighed. 

De unge år er de store drømmes år. Fremtiden ligger udstrakt, himlen er høj, og drømmene presser sig på. Det gør på samme måde kravene fra forældre, samfund, kammerater og måske stærkest fra de unge selv, alt imens også globale verdenskriser slukker lys og antænder bål. Men hvordan finder man vej og holder fast i ideer, visioner og drømme? Og hvad er en drøm egentlig?

Forestillingen er produceret af MÆRKVÆRK.

Formål

Oplev hvad der sker, når unge bliver spurgt, hvad de drømmer om. I teaterforestillingen DRØM DRØM DRØM er ikke to forestillinger ens, da et nyt publikums drømme går i opfyldelse hver gang. I et humoristisk, poetisk, musikalsk og fysisk univers forløses originale store og små drømme. 

Sted
Teaterhuset Filuren
Musikhuset, Thomas Jensens Allé
8000 Aarhus C

Indgang via receptionen i Skovgaardsgade 2C.