REWILDING hos Naturhistorisk Museum Aarhus

Grønt naturområde med et træ, der hænger ind over venstre hjørne af billedet. I midten, mellem græs og urter, går en exmoor hoppe med sit føl lige bag sig.

Af Naturhistorisk Museum - 22.05.2024

Nyt tilbud på Naturhistorisk Museum ser nærmere på rewilding og naturgenoprettelse.

Med et splinternyt og spændende oplæg ser vi nærmere på konceptet ”rewilding” eller ”genforvildning,” og undersøger hvordan det fungerer i praksis på bl.a. Molslaboratoriet.
Med ankomsten af landets fremtidige naturnationalparker er det mere relevant end nogensinde før at have styr på begreber som økologiske nicher, nøglearter, biodiversitet, naturpleje, fødenet, og nøjsomhedsarter.

Med dette oplæg tager vi hul på alt dette og mere, gennem dialogbaseret undervisning og smukke billeder – mest fra Molslaboratoriet, men også andre steder i verden, naturligvis.

Oplægget er designet til at være en introduktion til emnet; der kan enten arbejdes videre med det ude i klasserne, eller det kan være afslutning på en projektuge om natur og/eller teknik.

Vi opfordrer både elever og lærere til at stille spørgsmål og være nysgerrige på emnet, så vi sammen kan blive klogere på naturen omkring os.

Yderligere information