Bad Guy

Beskrivelse

En demokratisk identitetsgyser

Johanne ønsker brændende at være en biologisk mand, men går i hundene efter at have fået afvist en kønsskifteoperation. En dag dukker en mystisk chatboks op fra afsenderen, Mephisto. Han tilbyder sin hjælp med Johannes køns-transition, men der følger betingelser med. Hun er forvirret men indvilliger.

I løbet af de næste uger modtager Johanne mystiske pakker og telefonopkald, og formår at blive indlemmet i et hormonprogram. ‘Hun’ bliver til ‘han’, og hun er ellevild! Glæden stråler gennem hans krop, men det gør også noget andet. Noget mørkere. En kompromisløshed. En fascination af handling, og lyst til at sætte hårdt mod hårdt. 

En dag dukker endnu en pakke op. Den indeholder en pistol.

Bad Guy udforsker kriser på det personlige, samfundsmæssige og globale plan. Det er en historie, der dykker ned i individets splittelse og viser, hvordan den maskuline verdens konflikter afspejler sig i os alle. Det er også en forestilling, der kritisk belyser nationalstaters rolle i det globale samfund og den stigende militarisering, bl.a. Europa har oplevet siden Ruslands invasion af Ukraine. 

OBS. Manuskriptet er udarbejdet med feedback for over 70 besøgende teatergængere i forbindelse med skitseforestilling Bad Guy (tidligere Krisen). 

Aktiviteter

Et teaterværksted kan tilkøbes for 1000 kr. pr. klasse. Det kan ligge enten før eller efter forestillingen og foregår enten på teatret eller på skolen. 

Formål

  • At eleverne stifter bekendtskab med teaterforestillingen som kunstart, historieformidler og samtidsfortælling.
  • At eleverne bliver opmærksomme på tendenser indenfor IP teori fra anden verdenskrig og frem.
  • At eleverne stifter bekendtskab med samfundsteorier omkring kønnets fleksibilitet gennem tiderne.
  • At eleverne får en forståelse for maskunilitetsbegrebet før og nu.
Sted
Teater Katapult // Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus

Forestillingen foregår i BlackBox. Indgang A (Se oversigtskort)

Tilmelding

Tilmelding af billetter og workshop via. administration [at] katapult [dot] dk

Tlf.nr. 8620 2699