Going Nowhere

Beskrivelse

Tragikomisk fysisk slapstick-forestilling for de store

Et sultent barn i Gaza. Scroll. En abe, der klør sig i røven og sniffer sin finger. Scroll. Et jordskred i Sydøstasien. Scroll. En opskrift på fried tofu i majsmel. Scroll… Er vi indrettet til at forholde os til så meget på så kort tid? Kan man undgå at blive følelsesløs, når vi dag ind og dag ud bliver tæppebombet med indtryk?

GOING NOWHERE er en tankevækkende cirkusperle af en enmandsforestilling om mobiltelefonens hypnotiserende effekt. Gennem en gummielastisk brug af kroppen opleves kampen om opmærksomheden i en hylende morsom personificering af mobilens magt.

Publikum inviteres ind i et univers af humoristisk poesi og artistisk præcision, der formidler følelser helt uden ord. Oplev kropspercussion, objektmanipulation og akrobatisk dans gennem det absurde, sjove og groteske i et individs kamp for at genvinde ro, fokus og dybde i sit liv.

Aktiviteter

Et teaterværksted kan tilkøbes for 1000 kr. pr. klasse. Det kan ligge enten før eller efter forestillingen og foregår enten på teatret eller på skolen. 

Formål

  • At eleverne stifter bekendtskab med teaterforestillingen som kunstart, historieformidler og samtidsfortælling.
  • At eleverne bliver opmærksomme på kroppen som formidler og blive bevidst om forskellen mellem verbal, non-verbal og ekstra-verbal kommunikation. (Labans bevægelseslære, BESS)
  • At eleverne bliver opmærksomme på deres brug af internettet og især mobiltelefonen.
  • At eleverne stifter bekendtskab med det at fortælle en historie kun vha. kroppen (Historien er non-verbal)
Sted
Teater Katapult // Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus

Forestillingen foregår i BlackBox. Indgang A (Se oversigtskort)

Tilmelding

Tilmelding af billetter og workshop via. administration [at] katapult [dot] dk

Tlf.nr. 8620 2699