Gratis

Den etiske kode

Beskrivelse

Mennesket er i tæt samspil med teknologien. Fokus har tit været på de positive fremskridt, som en given teknologi medfører. Flere er dog ved at få øje for, at mennesket skal have en større kritisk indsigt i hvilke etiske dilemmaer, som diverse teknologier lægger op til - især i et samfund, hvor udviklingen går så stærkt.

Derfor skal eleverne i dette projekt arbejde med teknologiforståelse og etik, hvor de skal arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

Eleverne skal først lære om, hvad en robot er, og hvordan den fungerer ud fra kodning. Hvorfor handler en robot, som den gør, og kan en robot overhovedet handle etisk? Eleverne skal selv prøve at lave koder med fysiske materialer, som udsendes sammen med lærervejledning og elevark.

Dernæst inddrages etikbegrebet, hvor eleverne skal lære om ”Den gyldne regel” og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Gennem forskellige cases skal eleverne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de så et menneske, der havde brug for hjælp.
Teknologiforståelse kobles med kristendomskundskab, når eleverne skal prøve at lave en kode, der beskriver den barmhjertige samaritaners handlinger.

Afslutningsvis skal eleverne programmere “den perfekte robot-gårdvagt”, så den kan hjælpe i en række situationer i frikvarteret.

Materialer: På projektets hjemmeside findes korte videoer, der forklarer de fagbegreber, som eleverne skal arbejde med i projektet.

Aktiviteter

Religionernes Dag 2023 
Torsdag d. 7. sept
Tema: Teknologi og etik.
SKS har et begrænset antal gratis billetter til rådighed.
 

Formål

  • Eleverne skal kunne deltage aktivt i et demokratisk samfund som i høj grad er baseret på digitale løsninger.
  • Eleverne skal kunne tage stilling til og reflektere over digitale teknologier.
  • Derudover skal eleverne kunne skabe og genskabe nye digitale teknologier, som gør verden til et bedre sted. Men de skal også lære om de etiske overvejelser, som teknologien fører med sig. 
Sted

På skolen

Undervisningsmateriale

Projektets materiale bringes ud via CFU.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist: 12. august på skole-kirke-aarhus.dk. Tilsagn/afslag gives i uge 33

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
12.08.2023