Gratis

Lær at vejlede dine elever i ungdomsuddannelser

Beskrivelse

Kom og hør om vores gratis undervisningsforløb, der spiller sammen med Fælles Mål.
Gør brug af den åbne skole, og hjælp dine elever med at få øjnene op for flere af deres muligheder efter grundskolen.
Som lærer i grundskolen spiller du en stor rolle i forhold til at vejlede eleverne i dag. Det er ikke nogen lille opgave; ungdomsuddannelserne er komplekse og det, du siger til dine elever, kan få stor betydning for deres valg og fremtid.
Med afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen er vigtigheden af det obligatoriske emne uddannelse og job vokset markant.

Derfor hjælper vi lærere med at blive klædt på til at kunne vejlede om, hvordan det er at gå på HTX, STX, IB og HF i dag, samt mulighederne vores konkrete studieretninger giver.
Brug en eftermiddag i selskab med andre lærere fra grundskolen og os. Du får en grundig introduktion til uddannelsernes faglige indhold og undervisningsmetoder.

Vi giver dig desuden en rundvisning på stedet og indblik i, hvordan det er at være elev på den pågældende skole. Ydermere byder dagen på en konkret, praktisk opgave, der giver dig indsigt i den faglige profil på AARHUS GYMNASIUM, samt gensidig sparring – vi vil  nemlig også gerne lære af dig.
Sammen sikrer vi, at elever får det bedste overblik over ungdomsuddannelsernes muligheder.

Kontakt
Ivan Lauridsen
Rektor
Sted
AARHUS GYMNASIUM, Viby
Hasselager allé 10
8260 Viby J
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
01.10.2024