Boksetime

Boksetræning

Beskrivelse

FAK´s boksetime er en introduktionstime til boksning, hvor alle kan deltage uanset størrelse og temperament. Timen er bygget op som træningen i en bokseklub bare uden at man slår på hinanden.

Boksetræning - fællesskab i sporten.
Det er altid dejligt at befinde sig i et godt træningsfællesskab. Boksning er ingen undtagelse. Nogle tror, at det kun handler om at slå løs på en modstander, men der er tale om en respektfuld træningsform, hvor man respekterer hinanden og de regler, der er i et boksetræningslokale.

Der skal være plads til alle, og det er som om, man indtræder i en anden verden, og glemmer fordomme, status og popularitet. Her er det træningen og fællesskabet, der dyrkes.
Tøj og hår betyder ikke noget,  alle ser lidt dumme ud med hjelm og tandbeskytter, og det er fuldstændig ligegyldigt og befriende. Der svedes i  gamle bomulds T-shirts og håret lugter grimt efter at have haft en hjelm på. Dejligt åndehul for unge, der ellers bruger meget tid på at se ”rigtig ud” og gå i det ”rigtige tøj”.
Kulturen omkring sporten er et modstykke til den moderne træningsform i fitness centrene, løbeklubberne osv.

Formål

Boksetræning giver eleverne kendtskab med at

  • overskride egne grænser
  • overvinde frygt
  • får kendskab til boksetræning som sport
  • får kendskab til kulturen omkring boksetræning
  • eleverne lærer om respekt for modstanderen som menneske og som konkurrent
  • eleverne komme i bedre form
Sted
FAK
N.J. Fjordsgade 2 kld
8000 Aarhus C.

Undervisningen foregår i gymnastiksalen på den gamle N.J Fjordsgade Skole.  Indgang gennem gården

Tilmelding