Special: Julebagning med Madam Nielsen 1864

Beskrivelse

Gå med Madam Nielsen i købmandens butik og køb ind til julens kager. Købmanden har byens største og flotteste træ! Se det før I bærer varerne hjem. I bager kager og laver pynt til Madammens lille træ. Få hende til at fortælle de gode gamle historier om jul og nisser. Nogen siger, at hun ved, hvor nisserne bor…!

Formål

Formålet med besøget er at give eleverne en fornemmelse af og indsigt i julens traditioner i en dansk købstad for mere end 150 år siden. Forløbet koncentrerer sig om arbejdsprocesser i 1800-talskøkkenet, handel i byen og aktiviteter, der er knytter til julens traditioner. I samspillet med en 1800-tals madamme (praktiske aktiviteter, sanseoplevelser, dialog) trækkes eleverne umærkeligt ind i livet i fortiden.

Sted
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Undervisningsmateriale

Forberedelsesmateriale tilsendes ved bestilling