Teaterøvelser som læringsredskab i klasserummet

Beskrivelse

Kursus for lærere og pædagoger, hvor deltagerne præsenteres for en vifte af teaterpædagogiske øvelser, som alle kan implementeres direkte ind i klassens læringsrum. Øvelserne præsenteres i deres grundform med efterfølgende refleksion over, og forslag til, hvordan de konkret kan bruges i bearbejdningen af en tekst eller et emne i undervisningen.
Kurset falder i tre dele:

  • Øvelser og lege, der kan bruges som opvarmning og 5 min. break-øvelser.
  • Øvelser som arbejder mere i dybden med forskellige teater redskaber.
  • Øvelser hvor tidligere tillærte teater/drama kompetencer kommer til anvendelse.

Kursets arbejdsform: vekselvirkning mellem praktiske øvelser på gulvet og refleksionsstop, hvor kursusdeltagere og underviser i fællesskab reflekterer over øvelserne, og deltagerne kan gøre deres egne noter.

Sted

Formidleren kommer ud på jeres skole.
Lokalekrav: et lokale ryddet for borde og stole, der er stort nok til, at hele gruppen kan bevæge sig fysisk rundt imellem hinanden på én gang.