ILT15 - Internationalt Levende Teater

04.05.2015

ILT15 Festival, alle aldersgrupper. Oplev Hukommelsespaladset af Luna Park Scenekunst og Murikamification af Arch8 & Erik Kaiel d. 28. -31. maj.

Der er mulighed for at blive luftet godt igennem under Aarhus’ internationale teaterfestival ILT15. Festivalen præsenterer en række fremragende scenekunstoplevelser til alle - uanset alder, pengepung eller teatererfaring. Her er høj kvalitet og enestående oplevelser, som stimulerer sanserne, hjertet, hjernen og lattermusklerne.

Alle aldersgrupper, Headies
Under ILT Festivalen kommer Klaus Berg aka HerBerg og udstiller sine 'Headies' på Teatret Gruppe 38 i deres café. De små fingerdukke HEADIES er fremstillet af stofrester hjemme ved kunstneren Klaus Berg. De kommer i alle slags farver, nationaliteter og kulturer, og de taler alle slags sprog. Der er nemlig højt til loftet i headiernes verden - bortset fra, at de overhovedet ikke er interesseret i politik. De allerfleste HEADIES bor i gamle, bemalede trækasser til vin. Nogle bor i boligblokke. Et helt kollektiv af bil-gale headies har blandt andet slået sig sammen og opkøbt 5 opgange
og omdannet den ene til P-hus. Det er ikke helt politisk korrekt i disse grønne-tider, men det bekymrer ikke headierne... I stedet rejser HerBergs 101 HEADIES gladeligt rundt i både Danmark og udland - og under ILT-festivalen, kan du møde dem i caféen hos Teatret Gruppe 38.

Torsdag - fredag d. 28.-29. maj kl. 14-20
Lørdag d. 30. maj kl. 10-20
Søndag d. 31. maj 10-18

TEATRET GRUPPE 38 / CAFÉEN
GRATIS
 

0. -5. klasse, HUKOMMELSESPALADSET af Luna Park Scenekunst
Kom indenfor i Zacharias Hjernøes forunderlige samling af erindringer!
Da Zacharias var barn, var han syg og sengeliggende, og et leksikon var hans eneste åbning til verden. Da han bliver rask, beslutter han sig for at huske ALT. Men hvordan gør man det? Træd ind i en fin samling af souvenirs, der repræsenterer minder fra et helt liv, i denne smukke teaterinstallation, hvor børn og nysgerrige sjæle må åbne, lukke, kravle og krybe, imens de går på opdagelse i de mange skabe og skuffer.

Hukommelsespaladset er gratis, men husk at reserver plads, hvis du vil se forestillingen på telefon 86 13 53 11.
HVOR: Teatret Gruppe 38, Mejlgade 55B, 8000 Aarhus C
HVAD: Teaterinstallation med tilhørende forestilling
HVORNÅR: Torsdag & fredag kl. 14 – 15, 15.30 – 17 og 17.30 –20 (installation)
(forestilling: OBS plads til 22 af gangen) Torsdag - fredag kl. 15 & kl 17 (varighed ca. 30 min)

7. - 9. klasse, MURIKAMIFICATION af Arch8 & Erik Kaiel
Oplev Aarhus på en ny måde. Hollandske Arch8 præsenterer en alternativ byvandring i en topdynamisk, hæsblæsende og hurtigtgående oplevelse for hele familien. I MURIKAMIFICATION fremkalder fire dansere en drømmeverden, der tilfører det almindelige byrum et ekstra magisk, eventyrligt og surrealistisk lag.

MURIKAMIFICATION er en udendørs danseforestilling, der er skabt specifikt til det byrum, hvor forestillingen udspiller sig. Publikum inviteres på en drømmerejse gennem Aarhus’ gader og stræder, hvor de følger danserne, der gør brug af parkour, improvisation og streetdance. Med den japanske forfatter Haruki Murakamis magiske univers som inspirationskilde, inddrager danserne den omkringliggende arkitektur, såvel som publikum, i deres fortolkning af byrummet. Publikum inviteres til at betragte og betræde velkendte steder i byen på en helt ny måde.

MURIKAMIFICATION ER GRATIS, MEN HUSK TILMELDING PÅ TLF. +45 8613 88 66 ELLER MAIL: BILLET [at] SVALEGANGEN [dot] DK

HVOR: Århus byrum. Mødested Brobjergskolen v. Bora Bora
HVAD: Parkour-/danseforestilling
HVORNÅR: Fredag 29. Maj kl 15

 

Læs mere om ILT15 her