Udsolgt

Urban Sports Festival Aarhus: boksning

Beskrivelse

Et bokseforløb hos Champs Camp Aarhus er designet med fokus på forskellige elementer af sporten, hvor bevægelse, fysisk træning og teknik er de primære fokusområder.

Gennem boksetræningen præsenteres eleverne for en række øvelser, der vægter fællesskab og leg. Selvom boksning traditionelt er en individuel sport, lægger Champs Camp Aarhus stor vægt på fællesskab og samarbejde, så eleverne hjælper hinanden med at blive bedre.

Som bokseklub har Champs Camp Aarhus til formål at udbrede kendskabet til boksning og fremme en sund og nobel udvikling af sporten. Deres træningssessioner er fyldt med sjove aktiviteter, fysisk bevægelse og tekniske øvelser, som bidrager til at skabe glæde og entusiasme hos hver enkelt elev.

Eleverne vil opleve boksetræning i et trygt og støttende miljø, hvor alle elever kan få glæde af sporten og udvikle sig både fysisk og mentalt.

Forløbet udbydes af Champs Camp Aarhus i samarbejde med Urban Sports Festival Aarhus v. Aarhus Events, Aarhus Kommune.

Formålet med Urban Sports Festival Aarhus er at skabe en international event, som appellerer til en bred, primært yngre, målgruppe og som rummer både sport og festivalstemning.

Faglig kontaktperson:
Kontakt champscampaarhus [at] gmail [dot] com

Formål

At give eleverne endnu mere lyst til at dyrke idræt og dermed også dyrke boksning enten som motionstræning eller som kampholdstræning.

At vise eleverne vigtigheden af, at bevægelse, fysisk træning og fællesskab kan skabe personlige resultater som mere selvtillid, selvværd og mentalt overskud.

Sted
Pakhus 77
Hveensgade 5
8000 Aarhus C

Bokseområdet ligger inde i Pakhus 77.

Tilmelding