Til Ungdommen
Beskrivelse
Oplev den reumertvindende, anmelderroste forestilling om teenagetiden og den svære overgang fra barn til voksen. Baseret på Linn Skåbers bestseller.
TIL UNGDOMMEN er skabt ud fra biografiske historier fra unge menneskers egne liv, og monologerne i forestillingen handler alle om en sær, sjov, spændende, vigtig og sårbar tid. Hvor længe er man barn? Hvordan bliver man voksen? Og længes vi i virkeligheden alle sammen, på tværs af aldre og generationer, efter det samme?
“Det er sjældent, at der findes en forestilling, man kan spejle sig i sammen, på tværs af generationer, som man kan i denne her,” udtaler instruktøren Pelle Koppel.
Forestillingen er baseret på Linn Skåbers interviewbaserede bestseller af samme navn. Skåber har spurgt en masse norske teenagere om livet, bumser, fred og savn. Udgivelsen lagde sig i kølvandet på verdenssuccesen SKAM og bærer kun et nænsomt præg af Skåber, der med sit lette sprog lader ungdommen tale selv.
Aktiviteter
Et teaterværksted kan tilkøbes for 1000 kr. pr. klasse
Formål
- Eleven kan danne sig et overblik over et manuskripts særlige struktur, virkemidler, handlingsforløb og komposition
- Eleven kan finde forskelle og ligheder mellem en tekst og et manuskript
- Eleven kan give karakteristikker af fiktive personer og have blik for deres udvikling
- Eleven kan sætte teksten i relation til sit eget liv og til aktuelle problemstillinger
- Eleven kan arbejde kreativt og meddigtende med en fortælling
- Eleven kan udpege og undersøge identitetsfremstillingen i både sprog og handling
Praktisk information
Se flere detaljer
Teater Katapult er en med i formidlingsordningen, hvilket giver væsentlige rabatter for unge under 25.
25. februar 19:30
26, 27, 28 februar 10:00 + 12:30
1. marts 16:30
Se flere detaljer
Forestillingen varer 75 minutter.
Et teaterværksted varer mellem 60 og 180 minutter.
Se flere detaljer
Forestillingen foregår i BlackBox. Indgang A (Se oversigtskort)
Tilmelding
Teater Katapult er en med i formidlingsordningen, hvilket giver væsentlige rabatter for unge under 25.