GrowOP!
Præsentation
GrowOP! Festival er Danmarks eneste operafestival, der udelukkende er dedikeret til børns møder med og i operagenren. GrowOP! er en fast del af sæsontilbuddet på Den Jyske Opera og afvikles som en biennale hvert andet år i samarbejde med Børnekulturhuset.
Efter en succesrig festival i 2017, der modtog P2 prisen ”Årets Nyskabelse” og den hidltil største festival med de bedste danske og internationale forestillinger i 2019, slår GrowOP! Festival atter dørene op i september 2021. Alle slags oplevelser med opera gror frem på nye og anderledes måder for børn og deres voksne i alderen 5-99 år. GrowOP! er for både institutioner, skoler og familier. Udover at præsentere en række af de bedste danske musikdramatiske forestillinger for børn, har Den Jyske Operas GrowOP! Festival 2021 igen et særligt fokus på at skabe oplevelser for børnefamilier. I dagene lørdag og søndag d. 10.-12. september er der, udover forestillingerne, masser af gratis aktiviteter i Operatoriet. Festivallen åbner fredag d. 10. september med "En tone i livet" - en stor koncert i Rådhushallen med et kæmpekor i alle aldre og medlemmer af Aarhus Jazz Orchestra.
Alle skoleforestillinger følges af en række relaterede workshops.
For meget mere information se www.growopfestival.com