Film i Skoven

Præsentation

Film i Skoven er Aarhus' film- og kulturfestival for børn. Festivalen løber fra den 17. - 20. maj 2018 (læringsdage 17. - 18. maj) og giver børn i alderen 3-10 år mulighed for at nyde de bedste danske og internationale film og samtidig få en magisk oplevelse i Riis Skov, der til lejligheden er dekoreret med kunstværker lavet af lokale børn fra Aarhus.

Festivalen finder som nævnt sted i Riis Skov, nærmere bestemt på Tumlepladsen. Udover at give børnene en smag for interessante film, som de nok ikke ville se ellers, samt et kig ind i andre kulturer, vil hver film også være ledsaget af pædagogisk og/eller fagligt indhold. Film i Skoven vil også afholde workshops og pop up-events i månederne op til festivalen.

Pædagogisk profil

Film i Skovens læringsprogram tager udgangspunkt i '21st century literacy' - en bredere betydning af 'literacy', idet forståelsen af mediesprog og visuelt sprog, som er essentiel i vores moderne, medieprægede virkelighed, også tænkes med. Derudover giver filmene og læringsmatererialet mulighed for at dykke ned i en række emner:

Børnehaven
Sociale kompetencer, naturen og naturfænomenerne, kulturelle udstryksformer og værdier.

0. - 4. klassetrin
Film, musik, teater og dans, håndværk og design, tværfaglige tilbud.

Det fulde læringsprogram er tilgængeligt fra marts på www.filmiskoven.dk

Kontakt
Charlotte Bentsen
31655650
Træffetid 9-15

Forløb udbudt af Film i Skoven