Stadig enkelte pladser på gratis miniforløb om trivsel
Trivsel og gode klassefællesskaber er noget, der bygges over tid, men det betyder ikke, at man ikke kan have brug for nye inputs i arbejdet.
Derfor kommer Teaterhuset Filuren med et tilbud om at få en lille inspirationsindsprøjtning ganske gratis ud på jeres skole.
Oplægget er en kort præsentation af Teaterhuset Filurens teaterpædagogiske tilgang til trivselsarbejde og en mulighed for at prøve enkelte øvelser på egen krop. Et fagligt og praktisk input, som I kan lægge ind på et årgangsmøde eller andet fagligt arrangement for skolens fagprofessionelle på mellemtrinnet.
Der er stadig enkelte pladser. Kontakt Malene Hedetoft på mh@filuren.dk for mere info.
Læs mere her: https://www.ulfiaarhus.dk/kursus/trivsel-med-kroppen-forrest