Trivsel med kroppen forrest
Beskrivelse
Den teaterpædagogiske tilgang skaber mulighed for at erfare, træne og styrke evnen til empati og at spille positivt ind i sociale relationer og fællesskaber. Inden for legens og fiktionens ramme kan vi øve os på virkeligheden uden at slå os på den.
Teaterhuset Filuren I Skolen tilbyder et gratis 25 min. oplæg for lærere og pædagoger på mellemtrinnet. Oplægget er en ganske kort præsentation af vores teaterpædagogiske tilgang til trivselsarbejde og en mulighed for at prøve enkelte øvelser på egen krop. Et lille fagligt og praktisk input til f. eks. et møde eller fagligt arrangement for alle skolens fagprofessionelle på mellemtrinnet.
Giver præsentationen blod på tanden til at bringe den teaterpædagogiske tilgang længere ind i det kontinuerlige trivselsarbejde i jeres egne klasser, kan forløbet Trivsel - Social Sensibilitet med fem besøg af teaterpædagog Malene Hedetoft efterfølgende bookes med fuld økonomisk refusion gennem ULF.
Krav til afvikling af præsentationen:
- Opkobling til smartboard eller projektor, så der kan afvikles PowerPoint
- Et lokale, der gerne er så stort, at alle - trods borde og stole - kan komme op at stå og have lidt rum omkring sig
- En stol til alle deltagere