Dansekortworkshop
Beskrivelse
Dans, bevægelse og kreativitet. Hvordan griber vi det an som lærere?
På denne danseworkshop guider en danseformidler lærerne igennem de basale begreber til en dansetime. Her kan et lærer/SFO-team blive klædt på til selv at sætte kreativ dans på skemaet. Gennem samtale og afprøvning af øvelserne kommer vi gennem hele processen fra opvarmning af kroppen til motivation af eleverne og videre til igangsættelse af den kreative fase, hvor eleverne selv skal skabe deres egne små danse.
Undervejs er der mulighed for at tale om problemstillingerne i praksis. Hvad er vigtigst at fokusere på, og hvordan styrer man den kreative proces? Hvilket niveau skal man forvente? Hvordan bruges redskaberne afhængig af, om man arbejder i indskoling, mellemtrin eller udskoling?
Workshoppen henvender sig til de lærere, der ønsker en nem og effektiv måde at få deres elever til at danse, lege, skabe, bevæge sig, lære om deres udtryk og deres egen kreativitet.
Workshoppen henvender sig både til indskoling, mellemtrin og udskoling.
Sammen med lærerworkshoppen købes undervisningsmaterialet DANSEKORT, som er en unik mappe med 216 ordkort og tilhørende øvelseshæfte. DANSEKORT er udviklet af danseformidler Eva Damholt (dramaturg, lærer, danser og danseformidler).
Praktisk information
Se flere detaljer
Danseformidleren kommer ud på jeres skole.
Lokalekrav: Et lokale ryddet for borde og stole, der er stort nok til, at hele gruppen kan bevæge sig fysisk rundt imellem hinanden på én gang.
Se flere detaljer
Workshop med danseformidler (2.000 kr) + Dansekortmappe (1.000 kr) = 3.000 kr. pr. gruppe.
ULF i Aarhus betaler ikke lærer-/pædagogworkshop eller dansekortene.