Nyhed

Juleforløb i Den Gamle By

Billede

Gå på jagt efter nisserne med din indskolingsklasse, hør julefortællinger med mellemtrinnet eller dyk ned i nogle af julens dilemmaer med udskolingseleverne. Book nu, hvis I vil sikre jer et undervisningsforløb i Den Gamle By til jul.

Julen i Den Gamle By er lige om hjørnet. Fra d. 18. november til d. 20. december, er der mulighed for at opleve julen som skoleklasse i Den Gamle By. Kalenderen er allerede godt fyldt op, så hvis I vil sikre jer et undervisningsforløb til indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen eller en specialklasse, er det en god idé at booke allerede nu. De fleste af vores forløb varer en time, og kan med fordel kombineres med tid på egen hånd på museet, eller med fx skolens juleklippedag.

Husk, at også besøg på egen hånd, skal bookes på forhånd og i god tid.

Praktisk information