Grundskole
Gratis

Ung-til-ung undervisning i køn og seksualitet

Billede

Beskrivelse

Ung-til-ung undervisning i køn og seksualitet er LGBT+ Danmarks frivilligbaserede tilbud til grundskoler.

De frivillige undervisere møder din klasse i øjenhøjde, og giver et dialogisk og øvelsesbaseret undervisningsforløb over to lektioner om køn, seksualitet, normer og inklusion. Forløbet kommer rundt om de væsentligste LGBT+ begreber i dialog med eleverne, og underviserne opstiller øvelser, som hjælper til at elever kan skabe mere inkluderende fællesskaber for dem, der falder uden for normerne for køn og seksualitet. Forløbet henvender sig til alle elever, ikke kun LGBT+ elever.

Forløbet kan indgå som en del af undevisningen i SSF, Samfundsfag, Dansk, Historie eller engelsk. Læs mere om hvordan forløbet taler ind i de fælles mål her.

Undervisningen foregår i elevernes egen klasse. Forløbet er gratis, og det er frivillige undervisere som står bag tilbuddet i deres fritid.

Aktiviteter

- Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål til tabuiserede ord gennem en øvelse om ord

- Eleverne tager stilling til konkrete normer om køn og seksualitet og ungdom gennem bevægelse

- Elever tager kritisk stilling til hvordan de skaber en mere tryg skole, hvad de allerede gør, og hvad de har brug for hjælp til

Forberedelse

I forbindelse med booking af forløbet, får læreren tilsendt et kort forberedelsesmateriale på 34-45 minutter, som forbereder eleverne til at diskutere normer. Vi forventer at klassen er forberedt.



 

Efterbehandling

Efter forløbets afslutning modtager læreren et efterbehandlingsmateriale, som kan vare enten en eller to lektioner. I materialet arbejder eleverne med de begreber som blev gennemgået i undervisningen, og tager kritisk stilling til hvilke normer der påvirker en ung transkønnet elev ud fra en kort film.



 

Formål

Formålet med undervisningen er at skabe et tryggere miljø i klasserne ved at nedbryde fordomme, udbrede viden og skabe kendskab til rådgivning og støtte for LGBT+ unge. Vores undervisning hjælper til, at klasser kan udfordre deres egne normer og på sigt forbedre trivsel. Samtidig giver det elever mulighed for at blive spejlet i deres egen identitet og livsvalg, uanset hvor de er i deres proces. Forløbet kan ikke stå alene eller garantere bedre trivsel, men det vil i næsten alle klasser være et relevant indspark, der skaber et mere trygt, socialt sammenhold.



 

Praktisk information

Forløbstype
Forløb på skolen/institutionen
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Dansk
Engelsk
Samfundsfag
Pris
Gratis
Antal
30
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Forløbet kan bookes til klasser på op til 30 elever. Det er fint at sammensætte to mindre klasser, så længe at eleverne kender hinanden nogenlunde indbyrdes. Vi forventer også at læreren er til stede i løbet af undervisningen.
Det er muligt at forespørge undervisning til flere klasser, men da underviserne er frivillige, er det ikke sikkert at det kan lade sig gøre

Der kan også bookes oplæg eller foredrag for større elevgrupper, men i så fald skal det aftales med projektlederen. Skriv til jst@lgbt.dk

Varighed
2 timer
Skjul detaljer

Forløbet varer to lektioner, altså 2 x 45 minutter. Underviserne vil måske tage en afklarende snak med læreren om klassen inden forløbet. Undervisene skal have et par minutter til at sætte op og gøre klar inden forløbet, og efter forløbet er det rart, hvis klasselæreren har lidt feedback.

Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Krop, sundhed og seksualundervisning
Trivsel, fællesskab og mobning
Verdensmål
SDG
SDG

Al relevant materiale, lærervejledning, forberedelsesmateriale, og efterbehandlingsmateriale fremsendes ved booking.

Tilmelding

Gratis

Book forløbet gennem formularen på LGBT+ Danmarks hjemmeside