Surrealistiske væsener i grafik
Beskrivelse
I denne kreative workshop dykker eleverne ned i den surrealistiske verden og skaber deres egne fantasifulde væsner gennem grafisk kunst.
De lærer at bruge puslespilsteknikken, som giver dem mulighed for at inkorporere flere farver i ét billede. For at stimulere kreativiteten og de surrealistiske elementer, inddrager vi terninger – et kast kan afgøre, om væsnerne skal have 2 eller 4 øjne, 1 eller 5 hoveder og så videre.
I løbet af workshoppen får eleverne praktisk erfaring med linoleumsudskæring og trykning i farver, hvilket giver dem en solid grundforståelse af grafiske teknikker. De arbejder med at placere horisontlinjen i deres værker og undersøger, hvordan denne påvirker elementernes placering i billedet. Samtidig udfordres de til at bryde med traditionelle regler for billedopbygning og farvesammensætning – kun fantasien, og terningens udfald, sætter grænser.
Formål
- at møde den professionelle kunstner.
- at arbejde med surrealisme som tema.
- at få erfaring med linoleumsudskæring og trykning i farver.
- at arbejde med billedkomposition på utraditionelle måder.
Praktisk information
Se flere detaljer
Gå til indgang E. Døren er åben - gå til 1. sal og ind af den gule dør.
Se flere detaljer
Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling, opkræves skolen 1200 kr. – uanset årsag. Hvis man sender en anden klasse, undgås fakturaen (I så fald, skal Børnekulturhuset orienteres forud for workshopppen).
Én klasse pr. workshop
Se flere detaljer
Tilmelding
Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling, opkræves skolen 1200 kr. – uanset årsag. Hvis man sender en anden klasse, undgås fakturaen (I så fald, skal Børnekulturhuset orienteres forud for workshopppen).