Surfskating - hvor land & vand mødes

Beskrivelse

Succesoplevelser. Gå-ind-i-sig-selv-fokus. Flow. Sjov & Bevægelse. 

Surfskating handler om at lære at bruge kroppen på en super fed måde og at føle succes ved at lære noget, man ikke tror, man kan mestre. 

Det ser måske svært ud - men alle kan være med!

Det handler om at lære at surfe asfalten på speciel designede surfskates, som oprindeligt er udviklet til surftræning til når havet er fladt.

Der bliver fokus på balance, bevægelse og beherskelse af kroppen på samme måde som en surfer manøvrerer et surfboard i bølgerne.

Elever uden erfaring med boardsports oplever typisk hurtig læring på de stabile og manøvredygtige boards, og begejstres ret hurtigt over den nye kropslig oplevelse.

Elever, der allerede har erfaring med boardsports, vil opleve et friskt alternativ på en velkendt situation og vil kunne overføre og bygge ovenpå i forvejen tillærte evner.  

Vi medbringer surfskateboards til klassen. Elever, der selv har surfskates, er selvfølgelig velkomne til tage dem med.

En workshop indeholder:

  •     Lån af udstyr for hele klassen
  •     Kort intro til aktiviteten og historien bag
  •     Instruktion i grundlæggende bevægelser
  •     Learning by doing  - Inviduel feedback med med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
  •     Inspiration til at komme videre på egen hånd
Forberedelse

Kort om mig: Jeg har 10 års surferfaring samt tre år som street surfer og er uddannet surfinstruktør og surfdommer under ISA (International Surf Association).

I det daglige arbejder jeg med, hvordan ny samtækning af krop, spil og teknologi kan stimulere og motivere til fysisk bevægelse på engagerende måder.

Sammen med Klub A45 er vi i gang med at fundraise til etablering af en "Urban Wave", som bliver designet direkte til street surfing. Derudover er jeg indvolveret i foreningen Wavepark Project, der arbejder langsigtet for at realisere en kunstig surfbølge på havnearealerne i Aarhus.

Formål

  • At eleverne på egen krop får erfaringer med indledende surfskate- og bølgesurf-manøvrer.
  • At åbne døren til en ny verden af kropslige & sansefulde oplevelser på asfalten og i vandet.

Relation til Fælles Mål:
Kropsbasis, Redskabsaktiviteter eller i forbindelse med street-tema.

Sted
Surfsurf Interactions
8000 Aarhus