Midtbydetektiverne

Beskrivelse

Forårsvandringerne er udsolgt men der er plads på efterårets vandringer

Oplev gaden på en helt ny måde! Ledet af byvandrer og formidler Pernille Helberg Stentoft skal vi bruge sanserne til at registrere gadens lugte, lyde og overflader. På vandringen skal vi udforske bygninger og miljøer og opleve gadens mange forskellige rum, ligesom vi skal høre spændende historier fra før og nu. Undervejs besøger vi forskellige erhverv og virksomheder i Jægergårdsgade, hvor vi ser og hører lidt om, hvad de arbejder med.

Som Midtbydetektiver skal vi registrere gaden med kameraer og bruge billederne i arkitekturworkshoppen ledet af arkitekt Sidsel Effersøe, hvor vi skal udvikle ideer og bygge nyt til Jægergårdsgade.
Vi vandrer normalt kl. 9 - 11.30, men vandringen kan alternativt foregå om aftenen efter nærmere aftale. Jægergårdsgade har en særlig stemning, når det er mørkt ved aftenstide.

Midtbydetektiverne er oplagt som optakt til, at eleverne arbejder med projektopgave.

Formål

  • Kendskab til et lokalområde: et historisk rids samt et her-og-nu-billede
  • Arbejde med farver, former og steder i bybilledet
  • Udvide måden vi ser på byen på- åbne sanserne
  • Redskaber til at arbejde med arkitektur og byudvikling
Sted

Mødesteder:

  • Vandring: Krydset Jægergårdsgade/Sydhavnsgade
  • Workshop: Et sted i Jægergårdsgade - oplyses ifm. vandringen

Undervisningsmateriale

Hent invitation til print (PDF) her:

Tilmelding

Tilmeldingen åbner den 10. december kl. 9.00.

Tlf.nr. 41856669