Grundskole

Marselisborg Slotspark - Kongefamiliens Århus

Billede

Beskrivelse

Kongefamilien og Marselisborg Slotspark 

Hvorfra kommer navnet ’Marselisborg’? Hvem var de første kongelige sommergæster på Marselisborg slot?

Hør om slottets spændende historie og arkitektur  - med fortællinger om kongehusets – ikke mindst dronning Margrethes og Kong Frederik den 10.s relationer til Aarhus.

Hør også historien om Mindeparkens anlæggelse, om den Kgl. Danske Livgarde og vagtskiftet ved Marselisborg slot med fløjtespilleren, der marcherer forrest på skovstien.

Få fortællingen om kongehusets og Danmarks rigsvåben, besøg skulpturløverne i slotsparken og flere af de andre spændende skulpturer - nogle af dem skabt af Prins Henrik.

Hvert enkelt kunstværk bærer på sin egen historie, og der er mange kunstværker i den store park, hvis størrelse svarer til 30 fodboldbaner. Her er grønt og spændende året rundt.

NB. Turen kan efter ønske - foruden på dansk - gennemføres på engelsk eller tysk.

Formål

  • At eleverne får kendskab til den historiske baggrund for Marselis slægtens køb af jordbesiddelser i Århus regionen - med sammenhæng til svenskekrigene og en tom statskasse
  • At eleverne får kendskab til stilarterne Skønvirke og Nyklassicisme, som slottets arkitekt var inspireret af
  • At eleverne kender kongehusets ’lige’ slægtslinje i det 20. og 21. årh. og familiens særlige tilknytning til Århus, herunder dronning Margrethes og kong Frederik den 10.s studietid på Århus universitet
  • At eleverne kender den historiske baggrund for Den Kgl. Danske Livgarde og livgardens opgaver i dag
  • At eleverne oplever flere af parkens mange kunstværker og reflekterer over værkernes symbolske betydning

Praktisk information

Sted
Hovedindgang til Marselisborg Slotspark
Kongevejen 100
8000 Aarhus c
Skjul detaljer

Hovedindgang til Marselisborg Slotspark

Kongevejen 100

8000 Aarhus c

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Billedkunst
Engelsk
Historie
Tysk
Pris
500 kr.
Momsfrit
Antal
25
Periode
15.09.2024 - 15.05.2025
Varighed
1 time
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Kunst, arkitektur og design