Grundskole

Lær at se naturen

Billede

Beskrivelse

Frøen, der kvækker. Duften af nyslået græs. Vi “ser” naturen med alle vores sanser - hvis vi altså husker at lægge mærke til den. I denne workshop skal eleverne bruge alle sanser, så de kan øve sig i at opdage alt det, naturen har at tilbyde.

Eleverne kommer på en involverende tur rundt i Væksthusene. I hver af Væksthusenes fire klimazoner sætter vi fokus på nye sanser og oplevelser. Vi lytter til edderkoppeabens kald, dufter til krydderurter og bruger farvekort til at undersøge planternes udseende. Eleverne får nye redskaber til at observere, så de lærer at opleve naturen med hele kroppen.

Eleverne opdager planternes forskelligheder på tværs af de fire klimazoner. Vi snakker om “farlige” planter, og hvordan planter beskytter sig. Eleverne lærer, at planterne ser ud, som de gør, fordi de har tilpasset sig deres levesteder gennem evolution.

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

  • Ved at træne at sanse naturen omkring dem lærer eleverne at sætte mere pris på den.
  • Samtidig giver workshoppen dem viden om evolution, morfologi og klimazoner, som hjælper dem til at forstå den natur, der omgiver dem. 

Praktisk information

Sted
Møllevejen 10, Adgang via Peter Holms Vej ad Poppelpladsen
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
475 kr. pr. forløb
Inklusiv moms
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
1 time
Emneområde
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

475 kr. pr. forløb
Inklusiv moms
Tlf.: 87 15 54 15