KATACHI
Beskrivelse
Selvom vi lever i en moderne og teknologisk verden, har vi stadig brug for at få hovedet ned i hænderne og skabe noget traditionsbundet håndværk. Kom ind på Børnekulturhuset og vær med til at forme personlige og rumlige skulpturer sammen med kunstner Henrik Jul Ebbesen.
Katachi betyder fornemmelse af form på japansk. I denne workshop skal vi lade os inspirere af japansk kultur, sætte sanserne i spil – tegne, bygge og designe. Vi arbejder med naturlige materialer såsom washi-papir, bambus, snor, metal, træ, lak og tusch og undersøger deres unikke egenskaber.
I den kreative proces ser vi både frem og tilbage i tiden. Ved at bruge ældgamle japanske teknikker og bearbejdningsmetoder transformerer og omformer vi naturmaterialerne. Samtidig afspejler vores arbejde den tid, vi lever i nu, når vi sætter personlige aftryk på materialerne. Til sidst samles alle eksperimenterne i en unik, skulpturel form, der kan hænge eller stå.
Workshoppen er for alle elever i grundskolen. Kan man det? Ja! Formidlingen tilpasses den enkelte klasse, så den kreative proces er den samme, men det færdige udtryk vil naturligvis variere, alt efter om det er en 6-årig eller en 15-årig, der har skabt det.
Formål
- Indsigt i japanske traditioner og materialers unikke egenskaber.
- At møde den professionelle kunstner.
- Fokus på taktile og håndværksmæssige processer for at skabe noget fysisk og unikt.
Praktisk information
Se flere detaljer
Gå til indgang E. Døren er åben - gå til 1. sal og ind af den gule dør.
Se flere detaljer
Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling, opkræves skolen 1200 kr. – uanset årsag. Hvis man sender en anden klasse, undgås
fakturaen (I så fald, skal Børnekulturhuset orienteres forud for workshoppen).
Én klasse pr. workshop.
Tilmelding
Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling, opkræves skolen 1200 kr. – uanset årsag. Hvis man sender en anden klasse, undgås
fakturaen (I så fald, skal Børnekulturhuset orienteres forud for workshoppen).
Én klasse pr. workshop.
.