Grundskole

Jorden kalder!

Billede

Beskrivelse

Tværfagligt undervisningsforløb om miljøplakater gennem 100 år.
Undervisningsmaterialet er produceret i forbindelse med plakatudstillingen Jorden kalder! på Dansk Plakatmuseum, og det kan benyttes med eller uden en rundvisning i særudstillingen.

“Jorden kalder!” fokuserer på 100 års klimadebat - tanker, bekymringer og initiativer om forurening, natur, miljø og klima. Miljøplakaternes historier overrasker, inspirerer og oplyser os og visualiserer debatten. Der sættes fokus på spørgsmål om, hvem der har ansvaret for klimakrisen, og hvem der er de rette til at finde løsninger. Kan den enkelte gøre en forskel? Politikerne? Myndighederne? Virksomhederne? De grønne aktivister?

Materialet består af tværfaglige og varierede opgaver, der lægger op til dialog, refleksioner og skabende processer. Herunder digte, vurderingsøvelser, analyse af udvalgte plakater fra udstillingen, paneldebat og kampagnefilm- og plakatproduktion.

Håbet er lysegrønt!

Formål

Målet med undervisningsmaterialet er at:

  • aktivere eleverne og give dem mulighed for at vurdere, debattere og reflektere over, hvem der har ansvaret for verdens klimaudfordringer, gennem varierede opgaver og øvelser
  • sætte spot på problemstillinger og mulige løsninger i forhold til den moderne klimakamp.
  • eleverne skal tilegne sig viden om aktivister og græsrodsbevægelsers rolle i klimadebatten gennem historien
  • Eleverne gennem analyse og fortolkninger af historiske plakater, får indsigt i, hvordan man med plakaten som medie gennem de sidste 100 år har haft fokus på temaer som forurening, klimadebat, energi, atomkraft, efterkrigstiden naturkamp og ungdommens aktivisme.
  •  Eleverne, gennem produktion af miljøplakater og kampagnefilm, får muligheder for at sætte ord på og udtrykke egne tanker og idéer til mulige løsninger på fremtidens klimaudfordringer på lokalt, nationalt eller globalt niveau.  

Praktisk information

Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb på skolen/institutionen
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Geografi
Historie
Samfundsfag
Pris
Periode
17.05.2024 - 17.05.2025
Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Litteratur, medier og sprog
Tværfaglige tilbud

Jorden kalder!