Fantasifisk og surrealistiske stimer
Beskrivelse
I denne kreative og legende workshop arbejder vi med at skabe sjove og surrealistiske collageværker ved at kombinere collageteknikker, sæbebobler, Ecoline og fantasifulde dekonstruktioner. Workshoppen er designet til at inspirere eleverne til at tænke i nye kreative retninger og eksperimentere med materialer og idéer på nye måder.
Hvad laver vi:
Dekonstruer fisk: eleverne klipper, river og sammensætter billeder af fisk i nye overraskende former og kompositioner. Måske får fiskene arme og ben eller elementer fra andre dyr.
Blæs bobler: ved hjælp af sæbebobler og akvarelfarver skabes spændende, organiske mønstre, der bruges som baggrund eller som effekt i elevernes værker.
Surrealistiske historier: vi udfordrer elevernes fantasi og opfordrer dem til at skabe en fortælling med deres værk - hvad er historien bag deres fantasifisk?
Vi skal arbejde i stort format og der kommer til at være stor fokus på en legende, eksperimenterende proces.
Tema
I skoleåret 24/25 er temaet i Børnekulturhusets workshops Surrealismen.
Surrealismen stammer fra 1920’erne og var en æstetisk bevægelse, der var optaget af det underbevidste, fantasi, drømme og børns spontanitet og leg. Surrealistisk kunst rettede en skarp kritik mod den voksende industrielle kapitalisme og rationalisme, og var stærkt inspireret af Psykoanalysen, Freud og Jung.
Hver måned arbejder vi med en ny kunstner, der inspirerer dig og dine elever.
Formål
- at møde den professionelle kunstner
- at arbejde med surrealistiske metoder og udtryk
- at arbejde fantasifuldt og kreativt
Praktisk information
Se flere detaljer
Gå til indgang E. Døren er åben - gå til 1. sal og ind af den gule dør.
Se flere detaljer
Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling, opkræves skolen 1200 kr. – uanset årsag.
Hvis man sender en anden klasse, undgås fakturaen (I så fald, skal Børnekulturhuset orienteres forud for workshopppen).
Én klasse pr. workshop
Se flere detaljer
Der er hverken lift eller elevator i bygningen. Læs mere om adgangsforhold her.
Tilmelding
Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling, opkræves skolen 1200 kr. – uanset årsag.
Hvis man sender en anden klasse, undgås fakturaen (I så fald, skal Børnekulturhuset orienteres forud for workshopppen).