Grundskole

Det danske sundhedssystem

Billede

Beskrivelse

Rammen for workshoppen “Det danske sundhedssystem” er en rejse gennem fortid, nutid og fremtid. Formidleren tager eleverne med rundt i museet, hvor de oplever sygdomsforebyggelse og -behandling i et historisk perspektiv.

Første stop er epidemier, og hvordan de blev håndteret. Vi slår ned på blandt andet tuberkulose og AIDS, på den banebrydende og dengang kontroversielle opdagelse af bakterier og udviklingen af vacciner.

Herefter er fokus på medicinske fremskridt og det danske sundhedsvæsen. Retten til lægehjælp, forebyggende tandpleje, røntgen, og organtransplantation. Eleverne får desuden  mulighed for at reflektere over og diskutere, hvad de synes, er det største nybrud: retten til lægehjælp, forebyggende tandpleje, røntgen eller organtransplantation. Eleverne inddrages aktivt og får en forståelse for baggrunden for det danske sundhedsvæsen, som de kender det.

Men sundhedsvæsenet byder også på dilemmaer og store spørgsmål. Den nyere tids udvikling inden for medicin og medicinsk teknologi betyder, at vi kan behandle bedre, end vi har råd til at gøre. Politikerne er nødt til at foretage en sundhedsfaglig prioritering inden for de økonomiske rammer af vores fælles sundhedsvæsen. Vi lægger op til og faciliterer en spændende og højaktuel debat, hvor eleverne får lov at prioritere mellem forskellige sundhedsfaglige behandlinger og tiltag.

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

  • Sundhedsproblemstillinger står centralt i denne workshop. Eleverne får kendskab til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i et historisk perspektiv. De forholder sig samtidig til medicinske fremskridt og de muligheder og udfordringer, der følger med dem. På den måde får de en bedre forståelse for den danske model, og hvordan sundhedsvæsenet i en velfærdsstat fungerer.

Praktisk information

Sted
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Skjul detaljer

Science Museerne - Steno Museet

C. F. Møllers Allé 2

8000 Aarhus C

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Historie
Samfundsfag
Pris
475 kr. pr. forløb
Inklusiv moms
Antal
15
Periode
Hele året
Varighed
1 time
Emneområde
Krop, sundhed og seksualundervisning
Tværfaglige tilbud

Tilmelding

475 kr. pr. forløb
Inklusiv moms
Tlf.: 87155415