Grejbase og Sansehuse, Sølyst
Beskrivelse
Grejbasen og Sansehusene på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.
Grejbasen er en selvstændig del af Sølyst, og bookes på samme måde som de øvrige grejbaser. Grejbasen er udstyret med trangia og bålgryder, sav og økse samt trefod med grill og bålfad. Derudover er der forskellige lege, natur- og samarbejdsaktiviteter som kan bruges i området. Husk at medbringe brænde til bål, sprit til trangia mm. Brænde kan også købes hos ”Job I naturen” (samme adresse)
Sansehusene er åbne for alle i dagtimerne på hverdage. I de tre sansehuse kan du gå på opdagelse i temaerne:
- Nær-natur
- Dyrene på Sølyst
- Energi og vejr
Der er materialer og udstyr med relation til det enkelte tema, som både kan bruges i sansehusene og ude på området. Skoler og daginstitutioner kan få adgang til sansehusene og grejbasen på andre tidspunkter. Nøglekode tildeles ved henvendelse til UNO Friluftscenter på tlf. 86 27 94 00.
For at benytte grejbasen og sansehusene skal du være ansat i en undervisningsinstitution i 0 - 18 års området under Børn og Unge, Aarhus Kommune.
Yderligere info og nøglekode tildeles ved henvendelse til UNO Friluftscenter på 86 27 94 00. Se mere om grejbasen og Sansehusene her
Du kan læse meget mere om Sølyst og de mange muligheder der er på stedet lige her
Formål
- at give gode muligheder for at lave bålaktiviteter og mad over bål, samarbejdsaktiviteter mm.
Det er naturligt at bruge basen som udgangspunkt for ture i området og ved Brabrand sti.
Praktisk information
Se flere detaljer
Grejbasen ligger i de røde træbygninger til højre - v. hønsegårdene. Se efter skiltet (Grejbase)
Se flere detaljer
Åbningstider til toilet, pusleplads og madpakkerum på Sølyst:
Mandag-torsdag: 8-15
Fredag: 8-14
Toilet mm. er lukket i weekender og på helligdage. Eksempler på indhold i grejbasen