US/THEM

Beskrivelse

En grum verden set med børneøjne
1. september 2004 blev 1200 skolebørn og deres forældre og lærere i tre kaostiske dage holdt som gidsler af en gruppe væbnede terrorister i den lille by Beslan i Kaukasus. Verden var chokeret over, at symbolet på det ondest tænkelige (terroristerne) havde valgt det allermest troskyldigt gode (en gruppe børn) som sit offer.
   I US/THEM møder vi to personer, der ser tilbage på de tre dage. De gør det med en næsten videnskabelig præcision i et forsøg på at forstå begivenheder, som i deres ekstreme kompleksitet og rædsel var noget nær fuldstændigt mulige at forstå.

 Alligevel er US/THEM ikke en redegørelse for det forfærdelige, virkelige drama; forestillingen handler om den helt individuelle måde, børn håndterer ekstreme situationer på. Den viser os, at for børn kan ting, der virker uforståelige i voksne øjne, have deres egen logik.

US/THEM var et hit på Edinburgh Festival Fringe 2016, den største internationale teaterfestival i verden. Fuldt hus hver dag i en måned, 4- og 5-stjernede anmeldelser fra de mest fremtrædende kritikere i Storbritanien og 3 priser, herunder for bedste skuespillerinde.

Forestillingen spiller på engelsk

Formål

  • at give indsigt i børn og unges bearbejdelse af terror
  • at give indsigt i hvordan det er at leve med terrorhandlinger tæt inde på kroppen
  • at eleverne bliver bedre til at forstå engelsk
Tilmelding