Beskæring

Beskrivelse

Forestillingen Beskæring fra CoreAct og Carte Blanche stiller skarpt på demens med et overdådigt billedunivers, udvalgt blandt 5.000 lysbilleder taget af overstadsgartner Willy F. Hansen igennem 70 år. Forestillingen undersøger demenssygdommens opløste virkelighed. Et sted hvor tid og rum ophæves… Både et fantastisk sted, hvor man har levet flere liv samtidigt, men også et uhyggeligt sted, hvor man hverken kan finde sig selv eller finde ud.

De mange lysbilleder flettes sammen med performernes minder fra plejehjemsbesøg. Med projektet ”Det Rullende Rum” har CoreAct besøgt 14 plejecentre. Hvert sted har de trillet en hjemlig stue på hjul ind på plejecentret og inviteret beboerne indenfor til kaffe og en snak om fortiden. I forestillingen dykker vi ned i minderne om mødet med de mange gamle og deres forunderlige verden af krogede og til tider opbrudte fortællinger.

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med demens i et helt nyt setup.

At eleverne opnår læring og forståelse omkring demens sygdommen, både som det opleves af den ramte, men også tankerne man kan have som pårørende.