DETTE ER VAND

Beskrivelse

Kan du have fornemmelsen af, at du er det eneste gode menneske tilbage i verden? Eller følelsen af, at ingen tager hensyn eller ansvar for hinandens liv længere? Eller vent... måske er det dig selv, der er røvhullet?

P arbejder i et firma, der sælger kildevand på flaske - fra budgetudgaven til gourmetklassen. Mød P på den absolut værste dag i hans liv!!! DETTE ER VAND er en slags komedie om os selv og verdens undergang.

I Teater Katapults næste, store egenproduktion, DETTE ER VAND (DEV) vil man blandt andre møde Julie Zangeberg, der efter mange år med film og tv atter står på scenen i teatret. Reumertvindende Anna Bro har skrevet teksten, der blandt andet er udviklet i Katapults internationale writers lab-samarbejde. Instruktøren Moqi Simon Trolin – der også er tidligere leder af Mungo Park Kolding – skal stå for iscenesættelsen.

Levende animationer vil spille sammen med skuespillerne på scenen!

Formål

Absurd fortælling om en mand ved siden af sig selv. Den lærer eleverne om fremmedgjorthed, og hvordan man til tider kan føler sig helt forkert og ved siden af i denne verden.

I stedet for at være sig selv og kæmpe for sine værdier, så går hovedpersonen til grunde over det. Han bliver korrumperet af verden. DEV er også et billede af vores verden, hvor eksempelvis Folketinget korrumperes af tankegangen om, at vi skal være bange for alt fremmed. I DEV tager de helt grundlæggende værdier - Moder Jord - hævn til slut i form af en tsunami.

Vi render rundt i hamsterhjulet med vores småproblemer, mens verden ramler. Forestillingen lærer eleverne om at forholde sig kritisk til det samfund, vi lever i og at stå ved sine værdier. 

Tilmelding