Byvandring: Voldens by

Beskrivelse

Eleverne tages med på en byvandring gennem Aarhus med fortællinger om Aarhus under besættelsen.
Udgangspunktet er Hotel Royal med fortællingen om bykommandant Kruse, hotellets rolle under besættelsen, likvideringen af dr. Peters og fejllikvideringen af translatør Peters.

Herefter hører vi om Skovsens Pensionat og fortællingen om Grethe Bartram og går så videre til hjørnet ved Magasin med nedskydningen af to byvagter og Byvagtens historie.

Derefter schalburgtagen i Guldsmedgade med beretning om Petergruppens øvrige aktiviteter i byen. Herefter videre til Clemensstræde og fortællingen om likvideringen af Preben Bisp.

Vi passerer videre forbi flere Schalburgtagemål på vej mod Østergade med Wehrmanctsheim og sortbørshjørnet Østergade/Frederiksgade.

Derefter til Fredensgade med den dramatiske dobbeltsabotage mod Universalfabrikken.

Turen ender på Bispetorv med beretningen on den langvarige ildkamp d. 5. maj.

Formål

At fortælle om besættelsestidens Aarhus med fokus på dagligdag, modstandskamp og nazistisk undertrykkelse.

Sted
Store Torv 4
8000 Aarhus C
Hotel Royal