Vær med i KæmpeKor i domkirken

16.01.2018

Sangkraft Aarhus og Aarhus Jazz Orchestra inviterer til KæmpeKor-projekt i Aarhus Domkirke. inden koncerten i juni får de medvirkende to besøg af en sangkonsulent.

Koncerten er fredag d. 15. Juni om eftermiddagen, hvor skolekor og en række af Aarhus dygtigste pige- og drengekor synger en række danske sange sammen med Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Carsten Seyer-Hansen.

I månederne op til koncerten får de medvirkende skoler 2 besøg af Sangkraft Aarhus dygtige sangkonsulenter, der kan vejlede og hjælpe med indstudering af sangene samt give faglig sparring til korlederen/musiklæreren.

Målgruppe: skoleklasser og skolekor med elever i 3.-6. Klasse, og der er tilmeldingsfrist 1. Marts 2018.

Tilmelding eller spørgsmål til projektet sendes til Christina Holm Dahl, Daglig leder af Sangkraft Aarhus på christina@sangkraftaarhus.dk

Yderligere information