Rumtosset

Beskrivelse

I vinterferien 2015 gik Teaterhuset Filuren og ARoS sammen om at skabe en forestilling, der satte fokus på seks værker fra museets samling. Udstillingsforestillingen handlede om oplevelse og formidling af billedkunst ved brug af teatrets særegne virkemidler og metoder. Ideen var at skabe nye oplevelsesrige veje i mødet mellem publikum og billedkunsten med det formål at føre publikum ad snirklede fantasiveje, og på den måde arbejde med publikums personlige erfaring, som grundlag for kunstoplevelsen.

De seks kunstværker, som indgik i udstillingsforestillingen kan ikke længere ses på ARoS. Vi opfordrer til, at I lader jer inspirere af Rumtosset, besøger kunstmuseet og udvælger værker fra de aktuelle udstillinger og arbejder med dem.

Formål

I det følgende inspirationsmateriale beskrives, hvordan teatret som kunstart med dets særlige formidlingsgreb og evne til at tale til publikums sanser, kan åbne og udvide beskuerens oplevelse af en hel udstilling, en særlig kunstperiode eller blot et enkelt kunstværk.

Sted
Aros Allé 2
8000 Aarhus C

ARoS Aarhus Kunstmuseum og hjemme i klassen.

Undervisningsmateriale