For skoler

Det kan være en stor gevinst for jer som skole at bruge virksomhederne aktivt i undervisningen. Både i forhold til at opfylde målene for Job & Uddannelse, men også i forhold til elevernes trivsel og faglighed. Det at eleverne møder en fagspecialist, der fortæller om sit arbejde, giver dem en autentisk oplevelse og inspiration til fremtidige jobmuligheder.

Generelt arbejder vi med tre forskellige niveauer af samarbejde:

  1. Virksomhedsbesøg
    Et virksomhedsbesøg består i at skolen booker tid til at besøge en virksomhed gennem www.ulfiaarhus.dk. Det vil oftest være et besøg, der tager udgangspunkt i en præsentation af virksomheden. Det kan være rundvisning eller måske et oplæg om arbejdsfunktioner. Det kan også foregå på en kulturinstitution, der fortæller om de forskellige fag, funktioner og jobmuligheder, som kendetegner arbejdet hos dem. Hverken klasse eller virksomhed forpligter sig på et længerevarende samarbejde, men formål og indhold af besøget er tydeligt beskrevet.
     
  2. Virksomhedsopgave
    En virksomhedsopgave kan også bookes gennem ULF. Her står selve opgaven beskrevet på ULF. Virksomheden tilbyder som udgangspunkt et kort besøg før opgaven, for at præsentere virksomehden og sparke opgaven i gang. Opgaven skal føre et produkt med sig, der skal præsenteres for virksomheden. Eleverne vil modtage mundtligt feedback på deres fremlæggelse fra rollemodeller.
     
  3. Virksomhedsforløb og længerevarende samarbejdsaftale
    Skole og virksomhed indgår en samarbejdsaftale eller aftaler et undervisningsforløb. Her aftales konkrete forventninger og rammer til samarbejdet. Formålet med samarbejdet kunne være at udvikle et undervisningsforløb med afsæt i virksomhedens behov, så virksomheden får konkret inspiration fra unge forbrugere. ULF kan bidrage til at skabe kontakt og til udvikling af en samarbejdsaftale.
Yderligere information
Som udskolingskoordinator, lærer eller leder kan du tage kontakt til ULF, hvis du har konkrete ønsker til at starte et samarbejde med en virksomhed. Kontakt konsulent Sonja Pedersen, peson@aarhus.dk, tlf 20682101.